Når sejlturen er slut

Her har vi samlet de informationer, som er nyttige efter sejlturen med GoBoat.

Sortering af skrald efter sejltur

Vi værner om den bæredygtige oplevelse, så vi sætter så få aftryk på naturen og på det sensitive havnemiljø som muligt. Derfor vil vi bede dig og resten af besætningen om at samle jeres affald og sortere det i vores blå skraldespande, som er placeret på broen ved udgangen. Sammen er vi med til at gøre en forskel. Tak!

Bimini information

Hvis du har lejet en båd med Bimini, skal du være opmærksom på, at båden kan have svært ved at passere under enkelte broer i Københavns kanaler grundet vekslende vandstand i Københavns Havn. Det er derfor vigtigt, at alle passagerer (udover kaptajnen) sidder oppe i fronten af båden, når I sejler under de mindre broer.

Brugte redningsveste

Når du sejler med GoBoat, er det altid muligt at benytte vores redningsveste. De er placeret under lugen, hvor personen der sejler båden sidder. Hvis I vælger at benytte redningsvestene, skal de efter endt sejltur, lægges under picnicbordet i båden – på den måde kan vi sørge for at spritte dem af til de næste gæster.